Biler til Ukraine: BTU tryksager

Harlang og Toksvig Fonden har støttet initiativet Biler til Ukraine, fordi projektet leverer konkret og nødvendig hjælp til Ukraine i en tid, hvor behovet fortsat er enormt. Støtten er givet med henblik på at styrke projektets synlighed og mobilisering, så flere kan engagere sig og bidrage.

Donationens midler er indtil videre blevet brugt til at producere og distribuere materialer, der gør det muligt at markedsføre og organisere indsatsen blandt de mange frivillige chauffører. Der er blandt andet trykt 50.000 løbesedler og 10.000 visitkort, samt produceret GoCards og klistermærker med logo til biler. Derudover er der fremstillet grønne (diskrete) klistermærker til biler samt stofmærker til chauffører, som modtager dem første gang de kører en bil til Ukraine.

Støtten har også haft en afledt effekt: Den gjorde det muligt at undersøge prisen på selvklæbende klistermærker til biler, hvilket førte til, at materialet blev doneret til en brøkdel af prisen. Dermed udløste fondens donation indirekte yderligere støtte til projektet.

Det er første gang, der har været økonomisk mulighed for at gennemføre en egentlig markedsføringsindsats for Biler til Ukraine. I den kommende periode igangsættes markedsføring overfor de ca. 600 chauffører, der skal hjælpe med at fordele og uddele materialerne lokalt, dér hvor de bor.

Fonden ser denne type målrettet støtte som en vigtig del af civilsamfundets bidrag til Ukraine. Projektet kombinerer handlekraft, frivillighed og logistik i en indsats, der gør en konkret forskel — netop i en tid, hvor Ukraine har brug for al den støtte landet kan få.

 

©2026 Harlang & Toksvig Fondet

Kontakt os

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?